KONCEPTET


JULEMARKED  


Lørdag & søndag


25.-26. november 2023

 

KONCEPTET


Markederne på Lundegaard sætter fokus på gode råvarer, godt håndværk og kvalitet. Derfor er markederne forbeholdt gård- og lokalproducenter fra hele landet.


Fødevarer og kunsthåndværk i kostalden


Vi ønsker at være med til at fremme og synliggøre kvalitetsfødevarer produceret af gård og lokalproducenter. Derfor bliver der tale om en vurdering af ansøgerne ud fra ovenstående koncept. 


Kunsthåndværk i Ellen Marsvins lade, hestestalden, portbygningen, garagen og Stiftsforvalterboligen


Ellen Marsvins Lade og den østlige studestald, en af  de ældste bygninger på Lundegaard, kan sammen med enkelte andre placeringer give plads til ca.50 stande med beklædning og kunsthåndværk bl.a. glas, pilefelt, smykker, juledekorationer, uld, strik, lertøj, gips figurer, malerier og vævede tæpper samt filt og porcelænsmaling fra små gård og lokalproducenter samt private kusthåndværkere.



CAFÉ


I den vestlige Studestald findes Herregårdscaféen med bl.a. kaffe og hjemmebagt kage. 


Hjemmesiden:


www.herregaarden-lundegaard.dk


På hjemmesiden får alle udstillere et link til deres egen hjemmeside. Denne hjemmeside har året igennem været besøgt af ganske mange. Så snart I tilmelder jer og sender det nødvendige materiale til info@herregaarden-lundegaard.dk, vil der blive lavet et link på hjemmesiden og den bliver stående indtil næste marked.


Markedsføring

Indtægterne fra standlejen går til markedsføring i forbindelse med markedet. Den vil som ved de tidligere markeder primært bestå af: En folder om Julemarkedet - med alle tilmeldte udstillere nævnt - til uddeling, plakater til uddeling, opdatering af hjemmesiden www.herregaarden-lundegaard.dk, annonce i lokalaviser. omtale af arrangementet på diverse hjemmesider, evt. links på jeres hjemmesider samt pressemeddelelse.