KONCEPTET & PRIS

Julemarked på Herregaarden Lundegaard 

Lørdag & søndag d. 21. & 22. november 2020

 

Koncept


Markederne på Lundegaard sætter fokus på gode råvarer, godt håndværk og kvalitet. Derfor er markederne forbeholdt gård- og lokalproducenter fra hele landet.

Pris for stand

Prisen for en stand på 8-9 kvadratmeter er 1.000 kr. excl. moms, 1.250 kr. incl moms.

Prisen er incl. et bord 80 x 180 cm og en dug i farven lysegrøn.

Fødevarer i kostalden

Vi ønsker at være med til at fremme og synliggøre kvalitetsfødevarer produceret af gård og lokalproducenter. Allerede i år kan der være flere producenter, der ønsker at deltage i Lundegaard-markederne, end der er plads til. Derfor bliver der tale om en vurdering af ansøgerne ud fra ovenstående koncept. ”Kostalden” bliver lige som ved tidligere Julemarkeder forbeholdt udstillere med fødevarer, dvs. ca. 30 fødevarestande.

Kunsthåndværk i Ellen Marsvins lade

Ellen Marsvins Lade og den østlige studestald, en af  de ældste bygninger på Lundegaard, kan sammen med enkelte andre placeringer give plads til ca.39 stande med beklædning og kunsthåndværk bl.a. glas, pilefelt, smykker, juledekorationer, uld, strik, lertøj, gips figurer, malerier og vævede tæpper samt filt og porcelænsmaling fra små gård og lokalproducenter samt private kusthåndværkere.

Cafe og restaurant

I den vestlige Studestald findes Herregårdscaféen med bl.a. kaffe og hjemmebagt kage. I stiftsforvalterboligen i hovedbygningens øst fløj er som tidligere en mindre Frokost café, hvor der tilbydes en frokostplatte baseret på råvarer fra udstillerne. Denne platte havde stor succes ved tidligere markeder og betød betydelig ekstra interesse for leverandørernes produkter. Køkkenet kontakter udstillerne m.h.t. bestilling af råvarer. Det forventes, at køkkenet kan købe råvarerne til engrospris. De udstillere der leverer råvarer til platten vil blive nævnt med navn og stand nummer i menukortet samt i en lille folder der udleveres sammen med platten.


Hjemmesiden:

www.herregaarden-lundegaard.dk


På hjemmesiden får alle udstillere et link til deres egen hjemmeside. Denne hjemmeside har året igennem været besøgt af ganske mange. Så snart I tilmelder jer og sender det nødvendige materiale til info@herregaarden-lundegaard.dk, vil der blive lavet et link på hjemmesiden og den bliver stående indtil næste marked.


Markedsføring

Indtægterne fra standlejen går til markedsføring i forbindelse med markedet. Den vil som ved de tidligere markeder primært bestå af: En folder om Julemarkedet - med alle tilmeldte udstillere nævnt - til uddeling, plakater til uddeling, opdatering af hjemmesiden www.herregaarden-lundegaard.dk, annonce i lokalaviser. omtale af arrangementet på diverse hjemmesider, evt. links på jeres hjemmesider samt pressemeddelelse.